Mangler du et lokale til dit næste lagersalg?
Vi har adgang til et bredt netværk af udlejere over hele landet, og vores fleksible lejeaftaler gør det muligt at leje lokaler helt ned til 1 dag. Uanset om du er stor eller lille, tilbyder vi skræddersyede løsninger for at imødekomme dine behov.
Se nedenfor for en oversigt over vores tilgængelige lokaler til lagersalg. Hver liste indeholder kontaktoplysninger til den ansvarlige person, så du nemt kan komme i kontakt og få yderligere information.
Og som en ekstra fordel, tilbyder vi 10% i rabat til annoncering af jeres lagersalg, ved leje af et af nedenstående lokaler.
Vi har et bredt netværk fyldt med spændende lokationer i byer over hele landet.
Lokationerne kan være tomme butikslokaler, lagerlokaler, shoppingcentre eller andre oplagte lokationer til et lagersalg.
CodeNode Copenhagen er et moderne og nyt venue i Nordhavn, København. Med lidt over 400m2 er der rig mulighed for mange typer af lagersalg. Vores mødelokaler på hhv. 40, 60 og 50 m2 kan alle slås sammen til et stort lokale. Dertil er der en stor og indbydende reception på 60 m2, som er et perfekt sted til velkomst og afregning med kunderne. Vores konferencesal er på 220 m2 og fleksibelt kan indrettes efter ønske med alm borde, højborde og stole. Man kan dermed medbring egne møbler mm., og hvad vi ikke selv råder over, kan vi bestille udefra.
Tilgængelighed
CodeNode Copenhagen ligger 7 min gang fra Nordhavn metro st. og 3 min gang fra Lüders P-hus, hvor kunder kan parkere nemt med diverse betalingsapps. Alle lokaler ligger i stueplan med adgang til toiletter – herunder også handicaptoilet.
Vi glæder os til at byde dig og dit lagersalg velkommen i gode, lyse og trygge rammer i Nordhavn.
I hjertet af København, på Pilestræde, blot 500 meter fra Nørreport og lige ved siden af Rundetårn, finder du et spændende lokale perfekt til lagersalg. Beliggenheden er ideel, tæt på byens mange shoppingmuligheder på både Strøget og Købmagergade.
Lokalet er 95 m² stort og inkluderer et tilstødende lokale på 30 m², der kan anvendes som lager eller salgslokale. Der er desuden adgang til toiletter. Bemærk, at billederne viser lokalet med møbler, men disse vil blive fjernet, når lokalet lejes. Stole og borde kan dog medlejes efter behov.
Garagen har en vidunderlig beliggenhed i Aarhus, på Balticagade, med en fantastisk udsigt over byen.
Lokalet er 680 kvm stort og inkludere toiletter og køkken. Lokalet og køkkenet er opdelt af en kæmpe stor palle væg som skaber en skøn atmosfære til lokalet.
Garagen er perfekt til jeres næste lagersalg, med en lokation tæt på indre by men stadig med mulighed for port indgang ved større leveringer.
Vi har masser af muligheder for at supplere med tilføjelser, som inventar eksempelvis tøjstativer, borde mv. Vi kan også skabe en unik ramme ved at tilføje kaffevogn, DJ, foodtruck og mere til.
Der er gode parkerings muligheder, både i form af p-huse som Dokk1 der er nærliggende og pladser ude foran.
Vi glæder os til at skabe lige det lagersalg der passer jeres brand, i vores vidunderlige lokale.
Lejemålet er en attraktivt beliggende gågadebutik, der ligger tæt på Friis Shoppingcenter og Magasin – et hyggeligt område, karakteriseret ved et godt kundeflow og højt aktivitetsniveau.
Nørregade er en af Aalborgs hyggeligste gågader med mange specialbutikker og caféer. Nørregade er desuden blevet bindeleddet mellem Aalborg C og Østre Havn med Musikkens Hus, Nordkraft samt alle de nye opførte boliger.
Nørregade, der de seneste år har gennemgået en smuk renovering, ligger efter Bredegade Torv i naturlig forlængelse af gågaden Algade.
Omkring lejemålet ligger flere velkendte butikker, herunder herretøjsbutikken Albert Rex, Lydspecialisten samt Lagkagehuset. Hertil er der flere selvstændige caféer og vinbarer, hvilket giver et godt liv i gågaden.
I nærområdet findes gode parkeringsmuligheder – både tidsbegrænsede og betalingspladser.
Lokalet udgør i alt 228 kvm og indeholder et åbent butikslokale med tilhørende lager, køkken og toiletfaciliteter. Der er mulighed for leje af 2 p-pladser i baggården.
Lokalerne ved Viborg Banegård tilbyder en enestående beliggenhed for afholdelse af lagersalg med en konstant strøm af potentielle kunder, hvor der dagligt passerer ca. 3.000–4.000 mennesker. Lagersalget placeres i banegårdens ventesal, hvilket giver en unik mulighed for stor synlighed og høj kundetrafik.
I lokalet er der adgang til 1 stk. prøverum samt kundetoilet, og der er gode parkeringsmuligheder i umiddelbar nærhed.
I sommerperioden er der desuden mulighed for at udvide lagersalget til perronen med overdækning, så salget kan foregå i det fri og skabe ekstra opmærksomhed og liv omkring arrangementet.
Lokalet er 91 kvm, og har adgang til port med fælles indgang. Der er også køkken og toilet.
Det ligger lige op ad Reusers' egen butik og nærmeste nabo er Billigblomst.
Lokalet er beliggende på Marsvej i attraktivt handelskvarter og der er mulighed for synlig skiltning.
Lokalet kan udlejes alene, men I kan også "leje" personalet i butikken til at sælge jeres varer - De er åbne for forslag og fleksible løsninger.
I det sydvestlige Jylland, i nærheden af den tyske grænse og blot få kilometer fra Vadehavet, ligger den lille by Bredebro. I byens centrum finder du Toosbuys Torv, der blev bygget i 2015 og er opkaldt efter ECCOs stiftere, Birte og Karl Toosbuy.
Torvet rummer ECCO's største butik i verden samt et eksklusivt outlet på imponerende 700 kvadratmeter. Derudover finder du en butik, der kombinerer jagt- og outdoorudstyr.
Her er der et ledigt lokale på 150 kvm, som du/I har mulighed for at leje.